Laura Buur: Advokatfuldmægtig

Laura blev færdiguddannet som jurist i januar 2023 og har siden arbejdet som advokatfuldmægtig hos Advokaterne Bonnez & Ziebe.

Hun har været tilknyttet kontoret siden november 2021 og har i sin tid her specialiseret sig i børnesager, hvor konsekvenserne for de involverede parter ofte er vidtrækkende. Laura arbejder målrettet for at forsvare forældres og børns rettigheder respekteres i sager, hvor indgrebene er nogle af de mest indgribende, man kan opleve som borger.

Laura fører både sager om tvangsfjernelse og forældreansvar og møder desuden ved Ungdomskriminalitetsnævnet. Derudover fylder straffesager, politiklager, sager om straffuldbyrdelse og menneskerettigheder på Lauras bord.

Inden sin ansættelse hos os arbejdede Laura i knap fire år ved Advokaterne Sankt Knuds Torv, hvor hun primært beskæftigede sig med privatretten, herunder testamenter, ægtepagter, gældsbreve og fremtidsfuldmagter, og hun har derfor en solid erfaring også med disse sagstyper.

Laura er i gang med advokatkurserne og forventes at færdiggøre advokatuddannelsen om et års tid.

Call Now Button