Må man filme politiet?
Må man filme politiet?
Det korte svar på spørgsmålet er ja, du må gerne filme politiet – ligesom du også må filme alle andre mennesker i det offentlige rum. I denne henseende gælder der således ingen “særregler” for politiet.
Politiets opgave er hovedsageligt at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne. Til at løfte denne opgave er politiet givet en vid række magtbeføjelser, hvorved de kan foretage tvangsindgreb over for borgerne. For at kontrollere, at politiet ikke misbruger disse magtbeføjelser, er det nødvendigt, at offentligheden har mulighed for at kontrollere og om nødvendigt dokumentere politiets arbejde. Derfor er det da også en helt basal retssikkerhedsmæssig garanti, at borgere i en demokratisk retsstat har lov til at filme politiets arbejde i det offentlige rum.
Tidligere var spørgsmålet om, hvorvidt man måtte filme politiet arbejde oftest alene relevant for journalister. I dag er de fleste borgere i besiddelse af en smartphone, som kan videofilme. Det er derfor nemmere end nogensinde at filme og dokumentere politiets arbejde.
Vores klienter fortæller ofte, at borgere, der forsøger at filme politiet arbejde oplever modstand fra politipersonalet. Nogle gange vil politiet f.eks. påstå, at borgere, som filmer politiet, forstyrrer politiets arbejde og bede borgeren forlade stedet. Her vil det være en god idé at indtage behørig afstand til politiets arbejde – normalt vil et par meter formentligt tilstrækkeligt. Andre fortæller, at de bliver truet med anholdelse, eller at politiet ved fysisk magt konfiskerer telefonen fra borgeren. Dette er naturligvis klart ulovligt, og såfremt du har oplevet dette, er du velkommen til at henvende dig til os, så vi kan være dig behjælpelig med at indgive en klage over politiet.
Bør man filme politiet?
Optagelser af politiarbejde kan forbedre både borgerens og politibetjentenes retssikkerhed. Polititjenestemænd kan nemmere dokumentere, at de har handlet korrekt, ligesom borgere får mulighed for at dokumentere den behandling, som de mener er ukorrekt. Man gør derfor samfundet en tjeneste ved at filme politiets arbejde, og mener du at der er grund til at gøre det, bør du gøre det.
Sager, hvor en borger mener at være udsat for politivold eller politibrutalitet, er ofte “ord mod ord”, hvor der sjældent er nogen håndfaste beviser. Efterforskningen i disse sager ender derfor ofte med at være langstrukken, ligesom polititjenestemændene ofte går fri grundet manglende beviser.
En langstrukken proces er hverken til gavn for politipersonalet eller klageren. Såfremt episoden er fanget på video, vil dette være en stor hjælp for politiklagemyndighedens efterforskning. Efterforskningsprocessen vil blive forkortet, hvilket vil være til gavn for både klageren og politipersonalet. Ligeledes vil en optagelse gøre det nemmere at finde frem til sandheden, hvilket netop er formålet med Den Uafhængige Politiklagemyndigheds arbejde. Har du en videooptagelse af politiarbejde, som du mener er ukorrekt, vil vi meget gerne modtage kopi af optagelsen. Vi anbefaler enhver, der har videooptaget kritisabelt politiarbejde, om ikke at lægge dette ud på internettet med det samme, idet en sådan offentliggørelse giver politifolkene mulighed for at afstemme deres forklaringer efter det der ses på videooptagelserne. Har du en sådan optagelse, må du meget gerne kontakte os her.
Hvorfor bærer politiet ikke kropskameraer?
Modsat mange andre vestlige lande, bærer dansk politi ikke kropskameraer. Spørgsmålet har politisk været drøftet mange gange, men politiet er generelt stor modstander af at skulle bære kamera. Politiforbundet har bl.a. udtalt, at indføring af kropskameraer på politipersonale er “for langt ude” og et udtryk for “mistillid til det danske politi”, og at man i så fald lige så godt kunne lukke politiet.
Kropskameraer i Kriminalforsorgen
I 2017 blev et pilotprojekt med kropskameraer indført for fængselsbetjente i Vestre Fængsel og Køge Arrest. Formålet med pilotprojektet var at forbedre fængselsbetjentenes sikkerhed efter flere voldsepisoder med indsatte. Kort inde i pilotprojektet valgte fængselsbetjentene kollektivt at boycotte kameraerne. Årsagen var, at en fængselsbetjent fra Vestre Fængsel havde benyttet sig af en “magtanvendelse” over for en indsat. I forbindelse med undersøgelsen af magtanvendelsen blev videofilmen fra betjentens kropskamera inddraget. Fængselsbetjenten blev efterfølgende af sin arbejdsgiver anmeldt til politiet, hvilket er vanskeligt at forstå på anden måde, end at Kriminalforsorgens selv var af den opfattelse, at fængselsbetjenten havde tæsket den indsatte. Da det gik op for de øvrige fængselsbetjente i Vestre Fængsel, at videooptagelserne kunne bruges imod dem, såfremt de udsatte indsatte for vold, boycuttede de kollektivt ordningen. Kriminalforsorgen gik med til at få ordningen afskaffet.
Kropskameraer i politiet
I 2015 foreslog Enhedslisten en forsøgsperiode med obligatoriske kropskameraer for polititjenestemænd. Politiforbundet udtalte sig kraftigt imod forslaget. Årsagen hertil var, at kropskameraerne efter Enhedslistens forslag også skulle kunne inddrages i sager, hvor borgere klager over politiet. Politiforbundet ønskede altså, at kameraerne kun skulle kunne inddrages, når disse er til gunst for politiet. Såfremt det optagede viser politipersonale, som f.eks. begår vold over for borgeren, ønsker politiforbundet, at dette ikke kan bruges som bevis mod politipersonalet. Det er svært at forstå politiforbundets udtalelser anderledes, end at de ønsker fred til at udsætte borgerne for ulovligheder.
Bl.a. som følge af politiforbundets udtalelser, blev forsøgsordningen nedstemt. Denne retstilstand gør, at borgere netop i Danmark har særlig god grund til at video og lydoptage politifolk, som ikke opfører sig korrekt. Loven kræver ikke, at politimanden skal advares først, hvis du lydoptager en samtale mellem dig og politimanden. Dette gælder heller ikke, selvom der f.eks. er tale om en telefonsamtale, som du selv deltager i.