Advokaterne
Bonnez & Ziebe
er specialiseret i straffesager, sager om tvangsfjernelse af børn, sager om prøveløsladelse og prøveudskrivning, samt sager om magtmisbrug og overgreb mod anholdte, indsatte i fængsler og indlagte på psykiatriske afdelinger. Mange af vores sager vedrører almindeligt anerkendte menneskerettigheder.
Du kan læse mere om vores arbejdsområder her
NYHEDER
Mathias Friis Mortensen blev dømt for ærekrænkelse efter at have kaldt en politiker “nazist”. Nu har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slået fast, at Danmark har krænket hans ytringsfrihed.
Sagen begyndte, da stifteren og leder af det højrenationale parti Stram Kurs, i 2021 anlagde en privat straffesag for ærekrænkelse mod Mathias.
De danske domstole fandt, at Mortensens opslag var injurierende, og idømte ham en bøde på 10.000 kr. samt en erstatning til politikeren på 30.000 kr.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol finder nu, at det var i strid med artikel 10 i Menneskerettighedskonventionen, som beskytter ytringsfriheden, at dømme Mathias Friis Mortensen for æreskrænkelse.
Domstolen fastslår, at udtalelsen indgik i en offentlig debat om retshåndhævelse og ytringsfrihed, og at de danske domstole ikke foretog den nødvendige afvejning mellem politikerens beskyttelse af omdømme og Mortensens ytringsfrihed.
EMD bemærker i den forbindelse, at politikeren som en kendt og omdiskuteret politisk aktør, der blandt andet var dømt for racisme, og som af flere tidligere var blevet betegnet som nazist, må tåle en højere grad af kritik, og at den samlede straf var uforholdsmæssigt streng.
Domstolen tilkendte derfor Mathias en godtgørelse på omkring 30.000 kr. samt en erstatning for den bøde og erstatning, som han havde betalt til politikeren.
Sagen blev ført af advokat Claus Bonnez.
#Ytringsfrihed #Rasmuspaludan #EMD #Retssikkerhed #Menneskerettigheder
Det er en fantastisk nyhed. Lige siden retssagen har vi undret os over uforholdsmæssigheden i dommen. TAK, Bonnéz. Af hjertet.
Fantastisk!
Må man så også kalde mette og Hummelgaard det? De agerer jo fuldstændig som det tyske styre i 30'erne.
Sådan 🤗
👏🏽 godt arbejde
Kan kun sige tusind tak. Det er virkelig flot arbejde!
Godt gået. Jeg har hørt meget godt om jer. Måske jeg vil gøre brug af jer i det nye år som er på vej 👌☺️
Utroligt at der skal så meget til for at få lov til at kalde et æsel for et æsel.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal tage stilling til sag om politivold fra DR-dokumentaren “Forfulgt af politiet”.
Sagen omhandler en syrisk statsborger, som den 8. november 2021 blev eksponeret for peberspray i ansigtet under en anholdelse i Vejle, på et tidspunkt hvor han ifølge Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) ikke gjorde modstand og allerede var under politiets fulde kontrol.
DUP udtalte den 31. oktober 2024 kritik af den pågældende betjents adfærd og vurderede brugen af peberspray som “unødvendig, overdreven og uproportional”. Trods denne vurdering afviste Rigsadvokaten at rejse tiltale mod betjenten og senere også at genoptage sagen.
Episoden indgik som en del af DR’s dokumentar “Forfulgt af politiet”, sendt på DR1 den 8. oktober 2023, som afdækkede en række sager, hvor en gruppe betjente fra Sydøstjyllands Politi blev beskyldt for chikane og magtmisbrug over for borgere i Vejle-området.
Dokumentaren førte til betydelig offentlig debat og reaktioner fra både myndigheder og fagforeninger. Sydøstjyllands Politi valgte efterfølgende at nedlægge den pågældende specialenhed, og de fire betjente blev overført til andre afdelinger.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har nu kommunikeret sagen til den danske regering og har stillet en række spørgsmål til begge parter. Spørgsmålene vedrører blandt andet, om der er sket en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som beskytter mod umenneskelig og nedværdigende behandling, og om myndighedernes efterforskning af episoden har været effektiv og uafhængig.
Sagen føres af advokat Claus Bonnez med solid bistand fra advokatfuldmægtige Laura Buur.
#Menneskerettigheder #Politivold #Retssikkerhed #EMD #Forfulgtafpolitiet #Advokat #dkpol
Vestre Landsret afsagde den 26. september 2025 dom i en sag om erstatning for ulovlig tvangsindlæggelse i psykiatrien – et område hvor patienter historisk har haft særdeles vanskeligt ved at få medhold.
I den konkrete sag blev en patient tvangsindlagt på baggrund af en vagtlæges vurdering af, at patienten var til fare for sig selv (såkaldte “røde papirer”). Vagtlægen havde imidlertid ikke foretaget en personlig undersøgelse, hvilket psykiatriloven udtrykkeligt kræver. Den modtagende læge på psykiatrisk afdeling godkendte herefter indlæggelsen.
På baggrund af forløbet, herunder den manglende iagttagelse af de formelle betingelser for indlæggelsens iværksættelse, konkluderede landsretten, at den konkrete indlæggelse, der strakte sig over cirka ét døgn, havde været materielt ulovlig. Patienten blev derfor tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Sagens omstændigheder er ikke usædvanlige. Alligevel har regionerne hidtil unddraget sig erstatningsansvar i tilsvarende tilfælde med henvisning til, at hospitalerne ikke har handlet culpøst. Tidligere domme på området, bl.a. U 1994.98V og U 1995.70V, har sat barren urealistisk højt for patienter, der søger erstatning.
Med den nye dom tager landsretten et vigtigt skridt i retning af styrket retssikkerhed for psykiatriske patienter. Afgørelsen understøtter den konklusion, som Andreas Ehlers og Rasmus Grønved Nielsen fremlagde i tidsskriftet Juristen i 2018: at myndigheder kan pådrage sig ansvar efter EMRK på et objektivt grundlag, og at erstatning skal tilkendes, når menneskerettighedsdomstolens praksis taler herfor.
Sagen blev ført af advokat Tobias Stadarfeld Jensen.
Smukt arbejde.
Godt arbejde 🙏 Og tak for opslaget på FB 👍
Virkelig dejligt at høre, ret skal vel være ret i en retsstat 😊
Ja så kan man undre sig over at man kan sidde med en lingende sag Som også Tobias havde i det psykiatriske nævn med ugyldige erklæringer .. Her var det dog 21 dages ulovlig tvangsindlæggelse.. Og en sigtelse for 264a for at dokumentere medicins overgreb ! Ring ikke til politiet, da den er lige over 1 år gammel.
Danmark for første gang nogensinde dømt for krænkelse af retten til liv ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i dag afsagt dom i sagen om dødsfaldet i Kolding arrest (Kalkan v. Denmark). EMD har fundet, at Danmark har krænket artikel 2 om retten til liv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Sagen vedrører Ekrem Sahin, der i januar 2011 afgik ved døden i Kolding Arrest i forbindelse med, at han i 13 minutter var placeret i en såkaldt brystvendt benlås. Klagen blev indgivet af de pårørende, som gjorde gældende, at hans behandling og død udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 2, og at myndighederne ikke havde den fornødne viden om faren ved det pågældende greb, da fængselsansatte anlagde grebet på Ekrem Sahin.
Domstolen gav klageren medhold og fastslog, at fængselsmyndighederne havde undladt at sikre tilstrækkelige og klare ajourførte regler for brugen af brystvendt benlås og risikoen forbundet med grebet, herunder som led i træningen af fængselspersonalet. Dette udgjorde en krænkelse af Danmarks positive forpligtelse til at beskytte Ekrem Sahins liv.
Sagen har været lang tid undervejs og blev ved de danske domstole ført af advokat Tobias Stadarfeld Jensen. Ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol førtes sagen af advokat Tobias Stadarfeld Jensen med bistand fra professor Jacques Hartmann ved Dundee University i Skotland.
Danmark dømt i sag om dødsfald efter benlås
www.dr.dk
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt Danmark, efter en mand afgik ved døden i en benlås i Kolding Arrest i 2011.
𝐀𝐚𝐫𝐡𝐮𝐬 𝐊𝐨𝐦𝐦𝐮𝐧𝐞 𝐝ø𝐦𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐢 𝐟𝐥𝐞𝐫𝐞 𝐭𝐢𝐥𝐟æ𝐥𝐝𝐞 𝐚𝐭 𝐤𝐫æ𝐧𝐤𝐞 𝐃𝐞𝐧 𝐄𝐮𝐫𝐨𝐩æ𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐌𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞𝐫𝐞𝐭𝐭𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝𝐬𝐤𝐨𝐧𝐯𝐞𝐧𝐭𝐢𝐨𝐧
Vestre Landsret har i to domme, senest ved dom af 3. oktober 2024, fastslået, at borgere på det tidligere bosted "Kilebo" (nu Havbo) i en årrække har været uretmæssigt frihedsberøvede.
Beboerne, der alle har diagnoser inden for autismespektret, har fået bekræftet, at deres rettigheder i henhold til artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som beskytter retten til frihed, er blevet krænket. Landsretten har desuden pålagt Aarhus Kommune at betale beboerne en godtgørelse for denne krænkelse.
Sagerne blev rejst af beboerne efter, at Socialtilsynet i 2020, under flere tilsyn, konstaterede, at beboerne var låst inde. Det blev desuden dokumenteret, at flere beboere ikke havde modtaget nøgler eller var blevet frataget dem, hvilket betød, at de ikke kunne forlade bostedet.
Aarhus Kommune har under sagerne anført, at beboerne ikke var låst inde, og at de således ikke var frihedsberøvede, og at beboerne ikke har dokumenteret forholdene på bostedet tilstrækkeligt.
Journalnotater, billedmateriale samt vidneforklaringer fra medarbejdere og pårørende har imidlertid bekræftet de forhold, som Socialtilsynet konstaterede ved deres besøg - borgerne blev i perioder holdt indespærret både i dag- og nattetimerne.
Sagerne blev ført af advokat Tobias Stadarfeld Jensen.
Få r Sebastian så erstatning?
Katrine Vinther Nielsen - SF Charlotte Broman Mølbæk
Gemt til eftertidens undren og vrede her: www.k10.dk/showthread.php?p=375831#post375831 Med venlig hilsen 🤝💪😤🥰
𝐊𝐫𝐢𝐦𝐢𝐧𝐚𝐥𝐟𝐨𝐫𝐬𝐨𝐫𝐠𝐞𝐧 𝐝ø𝐦𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐮𝐥𝐨𝐯𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐨𝐩𝐭𝐚𝐠𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫 𝐚𝐟 𝐭𝐞𝐥𝐞𝐟𝐨𝐧𝐬𝐚𝐦𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫
I årevis har Kriminalforsorgen optaget alle indsattes telefonsamtaler i lukkede fængsler. Kun såkaldte ”beneficerede advokater” og advokater, der var ”forsvarer” for en indsat i en straffesag, måtte tale med indsatte uden samtalerne optages eller aflyttes. Det vil således sige, at Kriminalforsorgen rutinemæssigt i årevis har optaget telefonsamtaler mellem de indsatte og advokater og andre juridiske rådgivere herunder juridiske rådgivere i offentligt godkendte retshjælpsinstitutioner.
Højesteret dømte den 21. august 2024 Kriminalforsorgen til at betale 10.000 kr. i erstatning til en indsat i Storstrøm Fængsel, netop på baggrund af denne praksis omkring rutinemæssig optagelse af alle telefonsamtaler. Den pågældende sag omhandlede optagelse af den indsattes telefonsamtaler med en ”juridisk rådgiver”, som hjalp den indsatte med en klage over fængslet. Højesteret fandt, at Kriminalforsorgen derved har krænket artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Højesteret citerede praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter indsattes samtaler med retshjælpsinstitutioner, advokater og andre juridiske rådgivere kun må optages eller aflyttes, når der foreligger ”exceptional circumstances” (ekstraordinære omstændigheder).
Sagen blev ført af advokat Claus Bonnez.
Højesteret - Optagelse af telefonsamtaler i fængsel
domstol.dk
Et fængsels optagelse af telefonsamtaler mellem en indsat og en advokatfuldmægtig var ulovligeSmukt arbejde som altid med jer samt en modig afgørelse fra Højesteret.
𝐏𝐬𝐲𝐤𝐢𝐚𝐭𝐫𝐢𝐬𝐤 𝐩𝐚𝐭𝐢𝐞𝐧𝐭 𝐦𝐚̊𝐭𝐭𝐞 𝐭𝐨 𝐠𝐚𝐧𝐠𝐞 𝐢 𝐇ø𝐣𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫𝐞𝐭 𝐟𝐚̊ 𝐚𝐭 𝐟𝐚̊ 𝐬𝐢𝐧 𝐫𝐞𝐭
En psykiatrisk patient fik i fredags den 20. oktober 2023 Højesterets ord for, at det var ulovligt, da han i næsten 9 måneder blev holdt indespærret på sin patientstue. Indespærringen blev gennemført ved, at vedkommende skulle blive på sin patientstue. I 16 timer af døgnet skulle døren være lukket, og i de sidste 8 timer stod døren åben, men var spærret af en reol. Højesteret slår fast, at der slet ikke er hjemmel i dansk ret til at iværksætte det pågældende indgreb, der er at sidestille med en aflåsning af stuen.
Den pågældende patient skulle imidlertid igennem noget af en proces ved domstolene for at få erklæret sin ret.
I 2017 afviste Østre Landsret, at manden kunne få prøvet indgrebet som en selvstændig administrativ frihedsberøvelse og udtalte samtidig, at det pågældende indgreb kunne iværksættes ud fra anstalts- og nødretsbetragtninger.
I 2018 udtog manden stævning mod den ansvarlige region, men Retten i Kolding afviste sagen, fordi udtalelsen har retskraft.
Denne afvisning kærede manden til Vestre Landsret, som i 2019 enstemmigt fandt, at dette spørgsmål var prøvet ved Østre Landsret, da Østre Landsret afviste mandens sag.
Manden appellerede med Procesbevillingsnævnets tilladelse dette spørgsmål til Højesteret, hvor 5 dommere i 2020 gav manden ret i, at Østre Landsrets udtalelse vedrørende indgrebets lovlighed ikke var prøvet ved Østre Landsrets dom fra 2017. Østre Landsrets udtalelse var en for parterne uforbindende udtalelse, et såkaldt obiter dictum. Højesteret hjemviste herefter sagen til Retten i Kolding.(𝐔 𝟐𝟎𝟐𝟏.𝟕𝟔𝟔𝐇)
Retten i Kolding skulle nu se på sagens materie, men fandt nu problemstillingen så principiel, at sagen var at behandle i Vestre Landsret i første instans.
I 2022 afsagde en enig Vestre Landsret dom om, at indgrebet var lovligt, idet hjemlen til indgrebet måtte findes i ”psykiatriloven eller dennes analogi”. (𝐔.𝟐𝟎𝟐𝟑.𝟔𝟗𝟓𝐕)
I fredags (2023) nåede en enig Højesteret så frem til, at indgrebet i hele perioden var ulovligt, idet ”at ordningen ikke havde den fornødne hjemmel i anstalts- eller nødretsbetragtninger eller analogibetragtninger.”
Det skal nævnes, at Højesteret samtidig fandt, at EMRK ikke var krænket, hvorfor vedkommende ikke havde krav på økonomisk oprejsning. Hvorvidt denne del af dommen bliver genstand for en klagesag ved Menneskerettighedsdomstolen er endnu uafklaret.
Sagen, der blev ført af advokat Tobias Stadarfeld Jensen og advokat Claus Bonnez er et slag for psykiatriske patienters retssikkerhed, og gør definitivt op med såkaldt ”skærmning” i psykiatrien. Processen, som i vid udstrækning vedrørte spørgsmål af ren juridisk karakter, viser også, at der kan være grund til at holde fast i sin egen juridiske vurdering og føre sagen helt til ende – også selvom begge landsretter måtte vende tommelfingeren nedad 😉.
Højesterets dom kan findes 👇
Højesteret - Ikke samtykke eller hjemmel til foranstaltninger
domstol.dk
Der var ikke samtykke eller hjemmel til foranstaltninger på en psykiatrisk afdeling, men foranstaltningerne udgjorde ikke en overtrædelse af EMRK.Godt at der var kræfter til at blive ved.
I Danmark var det tilsyneladende lovligt at tvangsfiksere et barn i omkring 30 timer ad to omgange. Det mente alle tre retsinstanser, da både byret, landsret og Højesteret frifandt staten for ansvar. Drengen måtte helt til Strasbourg for at få ret i, at børn ikke har mindre beskyttelse end voksne i psykiatrien: Det er umenneskeligt at tvangsfiksere et bange og handicappet barn.
Tak til Tobias Stadarfeld Jensen for at have ført sagen.
nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-15-danmark-indgaar-sjaeldent-forlig-dreng-var-baeltefikseret-i-tim...
Danmark indgår sjældent forlig: Dreng var bæltefikseret i timevis
nyheder.tv2.dk
Forbud mod tortur blev sandsynligvis overtrådt, da psykiatrisk patient var bæltefikseret, vurderer regeringen.Det er godt nok stærkt gået. Flot sejr - tillykke sagsøger og advokaten.
Smukt arbejde.
Godt kæmpet 👏
Flot.
Ulovlig tvangsbehandling er i strid med retten til privatliv i EMRK artikel 8 og skal udløse godtgørelse.
Der er så vidt ses aldrig taget stilling til spørgsmålet ved en dansk domstol.
I en byretsafgørelse fra marts, der nu er endelig, er retten nået til, at en sådan ulovlig behandling udgør et indgreb i retten til privatliv i EMRK artikel 8, og at det skal udløse en godtgørelse (15.000 kr. i den konkrete sag).
Afgørelsen er vigtig for psykiatriske patienters retstilling også set i lyset af statistikken, som viser en markant stigning i anvendelsen af beroligende medicin med tvang.
Sagen blev ført af advokat Tobias Stadarfeld Jensen.