Advokaterne
Bonnez & Ziebe

𝐊𝐫𝐢𝐦𝐢𝐧𝐚𝐥𝐟𝐨𝐫𝐬𝐨𝐫𝐠𝐞𝐧 𝐝ø𝐦𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐮𝐥𝐨𝐯𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐨𝐩𝐭𝐚𝐠𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫 𝐚𝐟 𝐭𝐞𝐥𝐞𝐟𝐨𝐧𝐬𝐚𝐦𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫

I årevis har Kriminalforsorgen optaget alle indsattes telefonsamtaler i lukkede fængsler. Kun såkaldte ”beneficerede advokater” og advokater, der var ”forsvarer” for en indsat i en straffesag, måtte tale med indsatte uden samtalerne optages eller aflyttes. Det vil således sige, at Kriminalforsorgen rutinemæssigt i årevis har optaget telefonsamtaler mellem de indsatte og advokater og andre juridiske rådgivere herunder juridiske rådgivere i offentligt godkendte retshjælpsinstitutioner.

Højesteret dømte den 21. august 2024 Kriminalforsorgen til at betale 10.000 kr. i erstatning til en indsat i Storstrøm Fængsel, netop på baggrund af denne praksis omkring rutinemæssig optagelse af alle telefonsamtaler. Den pågældende sag omhandlede optagelse af den indsattes telefonsamtaler med en ”juridisk rådgiver”, som hjalp den indsatte med en klage over fængslet. Højesteret fandt, at Kriminalforsorgen derved har krænket artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Højesteret citerede praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter indsattes samtaler med retshjælpsinstitutioner, advokater og andre juridiske rådgivere kun må optages eller aflyttes, når der foreligger ”exceptional circumstances” (ekstraordinære omstændigheder).

Sagen blev ført af advokat Claus Bonnez. ... Læs mereSe mindre

𝐏𝐬𝐲𝐤𝐢𝐚𝐭𝐫𝐢𝐬𝐤 𝐩𝐚𝐭𝐢𝐞𝐧𝐭 𝐦𝐚̊𝐭𝐭𝐞 𝐭𝐨 𝐠𝐚𝐧𝐠𝐞 𝐢 𝐇ø𝐣𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫𝐞𝐭 𝐟𝐚̊ 𝐚𝐭 𝐟𝐚̊ 𝐬𝐢𝐧 𝐫𝐞𝐭

En psykiatrisk patient fik i fredags den 20. oktober 2023 Højesterets ord for, at det var ulovligt, da han i næsten 9 måneder blev holdt indespærret på sin patientstue. Indespærringen blev gennemført ved, at vedkommende skulle blive på sin patientstue. I 16 timer af døgnet skulle døren være lukket, og i de sidste 8 timer stod døren åben, men var spærret af en reol. Højesteret slår fast, at der slet ikke er hjemmel i dansk ret til at iværksætte det pågældende indgreb, der er at sidestille med en aflåsning af stuen.

Den pågældende patient skulle imidlertid igennem noget af en proces ved domstolene for at få erklæret sin ret.

I 2017 afviste Østre Landsret, at manden kunne få prøvet indgrebet som en selvstændig administrativ frihedsberøvelse og udtalte samtidig, at det pågældende indgreb kunne iværksættes ud fra anstalts- og nødretsbetragtninger.

I 2018 udtog manden stævning mod den ansvarlige region, men Retten i Kolding afviste sagen, fordi udtalelsen har retskraft.

Denne afvisning kærede manden til Vestre Landsret, som i 2019 enstemmigt fandt, at dette spørgsmål var prøvet ved Østre Landsret, da Østre Landsret afviste mandens sag.

Manden appellerede med Procesbevillingsnævnets tilladelse dette spørgsmål til Højesteret, hvor 5 dommere i 2020 gav manden ret i, at Østre Landsrets udtalelse vedrørende indgrebets lovlighed ikke var prøvet ved Østre Landsrets dom fra 2017. Østre Landsrets udtalelse var en for parterne uforbindende udtalelse, et såkaldt obiter dictum. Højesteret hjemviste herefter sagen til Retten i Kolding.(𝐔 𝟐𝟎𝟐𝟏.𝟕𝟔𝟔𝐇)

Retten i Kolding skulle nu se på sagens materie, men fandt nu problemstillingen så principiel, at sagen var at behandle i Vestre Landsret i første instans.

I 2022 afsagde en enig Vestre Landsret dom om, at indgrebet var lovligt, idet hjemlen til indgrebet måtte findes i ”psykiatriloven eller dennes analogi”. (𝐔.𝟐𝟎𝟐𝟑.𝟔𝟗𝟓𝐕)

I fredags (2023) nåede en enig Højesteret så frem til, at indgrebet i hele perioden var ulovligt, idet ”at ordningen ikke havde den fornødne hjemmel i anstalts- eller nødretsbetragtninger eller analogibetragtninger.”

Det skal nævnes, at Højesteret samtidig fandt, at EMRK ikke var krænket, hvorfor vedkommende ikke havde krav på økonomisk oprejsning. Hvorvidt denne del af dommen bliver genstand for en klagesag ved Menneskerettighedsdomstolen er endnu uafklaret.

Sagen, der blev ført af advokat Tobias Stadarfeld Jensen og advokat Claus Bonnez er et slag for psykiatriske patienters retssikkerhed, og gør definitivt op med såkaldt ”skærmning” i psykiatrien. Processen, som i vid udstrækning vedrørte spørgsmål af ren juridisk karakter, viser også, at der kan være grund til at holde fast i sin egen juridiske vurdering og føre sagen helt til ende – også selvom begge landsretter måtte vende tommelfingeren nedad 😉.

Højesterets dom kan findes 👇 ... Læs mereSe mindre

I Danmark var det tilsyneladende lovligt at tvangsfiksere et barn i omkring 30 timer ad to omgange. Det mente alle tre retsinstanser, da både byret, landsret og Højesteret frifandt staten for ansvar. Drengen måtte helt til Strasbourg for at få ret i, at børn ikke har mindre beskyttelse end voksne i psykiatrien: Det er umenneskeligt at tvangsfiksere et bange og handicappet barn.
Tak til Tobias Stadarfeld Jensen for at have ført sagen.

nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-15-danmark-indgaar-sjaeldent-forlig-dreng-var-baeltefikseret-i-tim... ... Læs mereSe mindre

En enig Højesteret på 5 voterende dommere har ved kendelse af 19. august 2022 fastslået, at patienter med dom til ambulant psykiatrisk behandling med mulighed indlæggelse, har krav på domstolsprøvelse af hver en indlæggelse, der måtte iværksættes.

Østre Landsret havde fundet, at der ikke bestod en sådan adgang.

Personer, der idømmes en sådan særforanstaltning, oplever ikke sjældent, at myndighedernes beslutning om at indlægge i henhold til dommen hviler på et mere eller mindre vilkårligt grundlag.

Med Højesterets kendelse er der nu åbnet op for, at denne gruppe af foranstaltningsdømte på begæring kan få domstolene til at se myndighederne efter i sømmene, hver gang de måtte vælge at iværksætte en sådan indlæggelse. Hjemlen hertil kan ifølge Højesteret findes i straffelovens § 72.

Kendelsen udgør et vigtigt slag for netop denne gruppes rettigheder.

Sagen blev i Højesteret ført af advokat Claus Bonnez. ... Læs mereSe mindre